Virkeligheden kalder…eller kalder jeg på den?

Posted: maj 10, 2012 in Uncategorized

Så er det ved at være op over…Studierne tages til ende den kommende måned, og jeg er mere end klar til at træde ind i de udlærte læreres rækker, træde ind og træde over, måske træde på en tå i ny og næ, men i alt fald træde til.

Træde til med forhåbentligt fiiiiine karakterer, anbefalelsesværdigt fiiiiine anbefalinger samt flotte og gode intentioner. Men mest af alt, træde til med mit livs – og menneskesyn, mit pædagogiske og didaktiske fundament, og min lyst til at gøre en positiv forskel, for en flok unger “under construcktion”. Og ja, jeg glæder mig. Glæder mig over alt det, jeg har fået med mig fra studietiden, også det der på godt jysk kan karakteriseres som BØVLET og TRÆLS. Ying og Yang, du ved.

Hvad er det så jeg mener jeg kalder på? Jo, jeg kalder på en skole, der rummer plads til, og anerkendelse af mine grundsyn indenfor etik, pædagogik, læring og dannelse. Grundsyn der er fremkommet gennem refleksion, supervision og filosoferen over livet in general.

Om etik

Jeg mener det er mødet mellem mennesker der forpligter. I ansigtet, øjnene, samværet og nærværet ligger et krav om at følge op og være forpligtiget på det medmenneske man har været i et møde med. Her ligger forpligtigelsen til at tage hinanden alvorligt og være advokat for andre. At være et ordentligt menneske, ganske enkelt.

Om Pædagogik.

Det er min overbevisning at evnen til at give oprigtig opmærksomhed, interesse og anerkendelse, er en af grundstenen i det at være menneske såvel som i lærergerningen. Jeg ser det ikke alene som en spontan og intuitiv handling, men også som en afgørende didaktisk kompetence.

Anerkendelse:

  • Jeg ser den anden som en person med autoritet i forhold til egen oplevelsesverden.
  • Jeg mener der er en gensidig forbundenhed og afhængighed mellem mennesker
  • Jeg opfatter subjekt-subjekt-relation, som et udtryk for gensidig ligeværd, hvor begge har lige ret til deres egen oplevelse.
  • Jeg mener det er vigtigt at skelne mellem den andens oplevelse og den andens handling
  • Og jeg ener at gensidig anerkendelse indebærer at man kan indtage hinandens synspunkter og skifte perspektiv.

Relationer.

  • Det er min holdning at relationen er grundstenen for udvikling og for forståelsen af den individuelle adfærd
  • Jeg tilstræber at forholde mig åbent, sensitivt og inkluderende til barnets indre virkelighed og selvforståelse, ligesom jeg også er åben omkring mig selv, mine tanker, følelser og perspektiver.
  • Jeg forsøger altid at forholde mig nysgerrigt, undrende, indfølende og reflekterende til barnets selvoplevelse, og jeg inddrager barnets oplevelse og udtryk som en ligeværdig del af relationen.
  • Jeg er af den klare opfattelse at evnen til at forholde sig til børnene, og til at skabe positive, omsorgsfulde forhold til dem, spiller en afgørende rolle ved opbygningen af et konstruktivt læringsmiljø og at dette fremmer børnenes udvikling og dannelse.

Om læring.

I mit univers er læring altid på én gang en kognitiv, en psykodynamisk og en social, samfundsmæssig proces. For mig at se, har al intellektuel udvikling og al tænkning, udgangspunkt i social aktivitet. For mig er det væsentligt at jeg som lærer er særlig opmærksom på  at ”barndommens virkelighed” trækkes med ind i skolens socialiseringsarena.

  • Jeg mener at læreren i sin undervisning skal have fokus på konteksten, og derved se alle undervisningssituationer som en kulturel ramme.
  • Det er min holdning at læring er virksomhed, som forandrer både verden og det lærende subjekt, at læringens drivkraft er at være et socialt væsen og at mennesket er aktivt
  • Jeg ser det er min opgave som lærer at strukturere, hjælpe og støtte, at ”strække” eleven, med andre ord skal jeg bidrage til dialog og være medierende hjælper for eleverne.
  • Jeg har i min undervisning fokus på de kollektive processer, da jeg mener disse er vigtige for elevernes læring.

Om dannelse.

Jeg tilstræber som  menneske at være ydmyg, søgende, undrende og humoristisk. Jeg tilstræber altid at være parat til at pille i alt for fastlåste sandheder for, som lærer, at hjælpe eleven og mig selv til at kunne være i et forundringsfællesskab. Et fællesskab hvor hverdagens og tilværelsens under, kan komme til syne i feltet ”Dannelse”. For mig er det væsentligt at eleverne oplever også at være et kontemplativt menneske, der gennem bl.a. kunsten, fortællingen, myterne og den filosoferende holdning til livet, åbner sig for den del af verden, der ikke sådan lader sig kontrollere, planlægge eller bemestre. For mig er dannelse at komme til en forståelse af sig selv og sin verden, og kunne handle i overensstemmelse hermed.

Og mon der ikke findes en skole, et eller andet sted derude i den påkaldte virkelighed, der kan modsvare dette beskedne krav?

Jeg glæder mig…!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s