Hvad snakker vi om…?

Posted: september 12, 2012 in Uncategorized

Drama, mundtlighed og æstetiske læreprocesser…

Noget om at turde sætte de sansede oplevelser fri i en analyseproces.

Som dansklærer, og litteratur-tosse, er jeg også optaget af, hvordan jeg kan være med til at skabe læseinteresse, læseglæde og litteraturforståelse hos mine elever. Nu er jeg jo nyuddannet, og skal selvfølgeligt ud og prøve en masse fikse idéer af på de små poder. Sådan er det jo, at være ny i jobbet. Man har en mængde idéer, allesammen HELT fantastiske, allesammen HELT fantastisk gennemtænkte (måske ikke af en selv, men så af andre ligeså kloge hoveder) og allesammen HELT fantastisk realiserbare….Det kender du vel også, ikke?.

Nå, men “Hvad snakker vi om…?” er egentligt mit oplæg til den mundtlige danskeksamen, sommer 2012, her i redigeret form. Se på det, læs det. Og prøv det. Det virker…hvis du tør.

Jeg vil være spændt på at få kommentarer, fra andre dansklærer, der ligesom jeg, tør gå nye veje i deres undervisning.

Hvordan kan jeg styrke 9. Klasses elevernes mundtlige argumentationskompetencer, gennem et receptionsæstetisk arbejde med romanen ”Nøgen” af Louis Jensen?

”Mundtlighed i forbindelse med undervisning har to sider: mundtlighed i undervisning og undervisning i mundtlighed”.(Haugsted M. T., 2004). Haugsted fremhæver at elevernes gængse kommunikationsform er det mundtlige sprog, og at mundtlige tekster er det omgivende samfunds almindeligste kommunikationsform samt at det mundtlige er elevernes umiddelbare erfaring om sprog som socialt, kulturelt, emotionelt, erkendelsesmæssigt og æstetisk potentiale.

Derfor vil det være oplagt, at søge indsigt i og forståelse af, det mundtlige sprogs potentiale som dannelsesredskab, og som fundament for demokratisk aktivitet.

I min optik kan litteraturlæsning være medskabende af en reflekterende livsholdning og dermed flytte læseren. Målet med litteraturundervisningen (Steffensen, 2005, s. 54) må være at kombinere oplevelsen og fortolkningen i en syntese, hvor tekstens fremmedhed kan bringes i kontakt med læserens selv, så der opstår en ny viden.

Det vil med udgangspunkt i ovenstående være interessant at undersøge, hvorvidt der kan skabes et samspil mellem det mundtlige sprogs nævnte potentiale, og et receptionsæstetisk arbejde med et stykke litteratur.

Metode

Dette oplæg er bygget op omkring empiri fra et praktikforløb, og de udvalgte teorier og litteratur herom, er knyttet meget tæt til den beskrevne praksis. Dette er derfor ikke en teoretisk oplæg som sådan, men i stedet praksis underkastet teoretiske bud på denne virkelighed. I oplæggets analyse del fremhæves hovedpointerne fra den lærerfaglige analyse af romanen ”Nøgen”, dannelsesperspektivet i Klafkis definition forholdes til litteraturundervisningen og receptionsæstetikken, og i afsnittet om mundtlighed og receptionsæstetik understøttes de fagdidaktiske valg i undervisningsforløbet, af teorier om det mundtlige sprogs potentiale som dannelsesredskab, med udgangspunkt i såvel udvalgte teorier omkring mundtlighed i litteraturarbejdet, såvel som omkring argumentation. Ligeledes vil der argumenteres for, og søges eksemplificeret, hvorledes et receptionsæstetisk arbejde med litteratur kan udformes med den valgte tekst. Oplæggets afsnit med konklusion dannede grundlag for samtalen til den mundtlige danskeksamen sommeren 2012.

Analysedel

Lærerfaglig analyse, hovedpunkter:

Romanen er udvalgt ud fra at dens stof og stil er tilgængelig og tilpasset elevgruppen (adaptation). I romanen er man som læser med til at gennemleve, hvad hovedpersonen har været ude for. Dette giver eleverne mulighed for at reflekterer over hovedpersonenes handlinger i de forskellige situationer. Bogen har mange ”tomme huller”, der indbyder til at læseren danner forestillingsbilleder. Fortælleren lægger sin opfattelse af tilværelsens sammenhænge ud til læseren, så man selv tager stilling til hændelserne. Romanen går meget tæt på dét at føle kaos, og at man ikke er alene om det, at have vanskeligt ved at klare livet og at det faktisk er normalt at føle sig unormal. Romanen indeholder altså muligheder for identifikation blandt eleverne. Dette gør at romanen indeholder gode, aktuelle dannelseselementer. Det er ligeledes en udviklingsroman, da hovedpersonen gennemgår en psykologisk udvikling, hvor han til sidst ender med at erkende og anerkende sin baggrund. Det tematiske i teksten knytter sig til børn og unges univers og personer, da adaptationen er såvel sprogligt som erfaringsmæssigt tilpasset unge. Romanens skildringer af forskellige personers handlinger og deres motiver giver eleverne indsigt i livsformer og livsmuligheder, som kan spejle deres egne livsformer og livsmuligheder og sætte dem i perspektiv. Det vil være oplagt at lade eleverne arbejde med det sproglige, både hvordan sprogets flow ændrer sig, samtidig med hovedpersonens sindstilstand udvikler sig, og med Louis Jensens fine balance i sprogbruget mellem det meget voksne og velovervejede og det umiddelbare og barnlige. I mødet med teksten sættes fokus altså på den præcise og flertydige sprogbehandling. Ligeledes vil Louis Jensens selvopdigtede ord (fx urklatten) indbyde til diskussion der kan være med til at styrke elevernes mundtlighed.

Receptionsæstetisk i litteraturundervisningen. 

Klafki taler om kategorial dannelse, hvor: ”den lærende skal tilegne sig et givent stof, men samtidig gøre det til sit eget, så den refleksion, der finder sted, er selvstændig og faglig solid på en og samme gang” (Fibiger, 2010, s. 82). Her bliver dannelsens kerneprojekt altså, at skabe mennesker, der kan tænke og handle selv. Dannelsestænkningen bliver altså både et dannelsesindhold og udviklingen af en selvstændig personlighed.

Førhen var hensigten med børne- og ungdomslitteratur at opdrage eleverne, nu er det mere med til at opstille forskellige kulturelle betingelser og forskellige livsvilkår, som læseren skal forholde sig til. Det er blevet en måde, som læseren kan anskue tilværelsen på. Det er her i litteraturundervisningen, hvor man bruger romanens livsbilleder som spejl for ens eget liv, at elevens dannelsesproces fodres, og  samtidigt er det en socialiseringsproces af samspillet mellem individet og omverdenen. Dette lægger op til en reader-responce, en receptionsæstetisk, fortolkning med inspiration fra Langers (Steffensen, 2010, s. 342) tilgang til litteratursamtale. Litteraturen (Fibiger, 2010, s. 94) fortæller om menneskers dannelsesprocesser: Om menneskers liv, valg, eksistens, sprog og følelser.

Derfor er det også vigtigt, at valget af tekster sikrer et bredt udvalg af problemstillinger, der ligger nær elevens erkendelsesverden og begrebsverden og som eleven kan forholde sig til.

I arbejdet med en æstetisk dimension i litteraturundervisningen indgår forskellige former for receptiv og konstruktiv aktivitet (Brodersen, 2008, s. 169-186), der kan støtte forståelsen af teksten. Det vil i næste afsnit fremgå, hvordan forløbet gennem disse aktiviteters virksomhedsformer, sigter mod at skabe progression i undervisningen.

Mundtlighed, receptionsæstetik og argumentation – et forsøg på en kobling.

Dette afsnit inddrager erfaringerne fra den nævnte empiri, hvor forløbet tog udgangspunkt romanen ”Nøgen” af Louis Jensen. Privilegeret af at kunne arbejde to hele formiddage om ugen med teksten, valgte jeg en arbejdsform der ligger langt fra danskfagets normale dogmatikker, hvilket begrundes i det følgende.

Haugsted (Haugsted M. T., 2004), og andre med ham, plæderer for drama i undervisningen som bevidst metode, altså ikke blot som et hyggeligt indslag, men som en del af fagdidaktikken. Et synspunkt jeg deler, eftersom mit eget litteratursyn vægter, at det er i mødet mellem tekst og læser, at litteraturen kommer til live. Et liv jeg finder både formidles og lagres bedst, når det bliver til i en æstetetisk læreproces (Haugsted M. T., 2009, s. 73-89) der er en vekslen mellem oplevelse og analyse.

Der har i det nævnte forløb været fokus på Fortællingen og Oplæsning (Haugsted M. T., 2004, s. 52) som mundtlige genre i elevernes arbejde med romanen. Her er fokus lagt på den procesorienterede mundtlighed (Boelt, 1998, s. 19-31). Eleverne har i praksisfællesskaber (Carlsen, 2009, s. 212-214) der omfattede gruppediskussioner, hvor den dialog der udfoldede sig, formede såvel sproget som elevernes tænkning (Dysthe, 2005, s. 68-72). Eleverne har skullet lokalisere og fortolke romanens bærende elementer, skelsættende situationer eller andet de specielt har hæftet sig ved under læsningen. Her anvendte eleverne mind-mapping som notat og støtte for fortolkningen. Denne fortolkning omsattes efterfølgende til handlende mundtlighed gennem dramatisering af de udvalgte passager eller fortolkninger. Eleverne har skullet overveje, hvordan det udvalgte stof skulle formidles som fortælling, eller som oplæsning. De har efterfølgende med læreren som ordstyrer skullet diskutere og debattere deres fortolkninger af teksten. En gruppe havde f.eks. valgt højtlæsning af en sekvens, der så samtidig omsattes til “Silent movie” af resten af gruppen. Denne kobling mellem det visuelle og det auditive, gav en helt anden platform for debat om det omsatte eller genskabte, fortolkede om du vil. Dermed var deres analyse af den valgte tekst, en dramatisering af følelser. Meget virkningsfuldt.

Under denne sidste del, debatten, har eleverne skulle argumentere for deres valg af stof, såvel som for deres fortolkning og dennes dramatiserede form. Der er i argumentationen fokus på praktisk, retorisk argumentation (Bengtsson, 2009, s. 90-108), hvor hver enkelt elev og dennes praksisfællesskab, er subjekter der individuelt har taget stilling, og hvor argumenterne har relativ vægt for den enkelte. Debatten indeholdt ligeledes konkret og konstruktiv feedback på såvel indhold som på form af de enkelte gruppers dramatisering af teksten.

I det tidligere afsnit om receptionsæstetik i litteraturundervisningen, fremhævede jeg den receptivt-oplevede og den konstruktivt-fremstillede aktivitet, som progressionsskabende faktorer i undervisningen. Disse to aktiviteter er i feltet æstetiske lærerprocesser udviklet til fem virksomhedsformer (Brodersen, 2008, s. 182): oplevelsesmæssig, færdighedsmæssig, udtryksmæssig, analytisk og kommunikativ virksomhed.  I det beskrevne forløb fremmes alle disse, der er vekselvirkning mellem den receptivt-oplevede side af undervisningen, repræsenteret ved elevernes handlende mundtlighed, og undervisningens konstruktivt erfaringsdannende side, ved elevernes argumentation for den valgte fortolkning.

Altså arbejdes der her med både oplevelse og analyse om end ikke i klassisk forstand. Her forsøges elevernes faglighed såvel som selvstændighed styrket og de øger deres kendskab til egne holdninger gennem den valgte argumentationsform.

Afrunding

Et receptionsæstetiks arbejde med romanen ”Nøgen” af Louis Jensen, som beskrevet i opgaven, lægger op til at litteraturens dannelsespotentiale, skal findes i fortællingens og litteraturens særlige fiktionskarakter, der gør det muligt for eleverne at distancere sig fra virkeligheden, for at kunne begribe den. Teksten kommer så at sige til live i spillet mellem læserens virkelighed, og dennes accept af tekstens fiktive virkelighed. Hertil kommer elevernes evne til gennem litteraturen ikke alene at forholde sig til sig selv, men også til sin egen tænkning over sig selv. Der er altså i litteraturens dannelsespotentiale tale om to typer af fordobling med to formål: forståelse og dannelse. Det er i denne interaktion teksten bliver til, at den ”..eksisterer som andet end ord på papir – eller sætninger i mund.” (Haugsted M. T., 2009, s. 80)

Haugsted anfører at ”æstetiske arbejdsformer med udgangspunkt i de æstetiske områders sanselige formsprog, er fuldkommen fantastiske redskaber i forbindelse med tekstlæsning i kraft af den – i  en vis forstand – fælles immanente og reflekterende fordobling” (Ibid, s. 76)

Ved at gå fra drama og improvisation (jeg er mig, men jeg spiller en anden) til tekstpædagogik, (hvordan beskrives personen, situationen eller det sansede, i romanen) opleves og gøres det tekniske i elevernes analyse af romanen, til sansede oplevelser der tydeliggør, hvad der er karakteristisk for æstetiske produkter og processer og som sådant indeholder en reflekterende fordobling.

Den efterfølgende evalueringssamtale udført som responsiv og aktionsrettet respons på klassen, viste at eleverne i debat – og argumentationsfasen i forløbet, med udgangspunkt i de sansede oplevelser, har udviklet deres sproglige kompetencer. Mine iagttagelser af elevernes sproganvendelse, og argumentationsformer underbyggede desuden min opfattelse af, at formen og indholdet i undervisningen, hvor kobling af mundtlighed, receptionsæstetik og argumentation, tog en anderledes form end eleverne var bekendte med, styrkede deres sprog og mundtlighed. Hvorvidt dette kan tilskrives nyhedens interesse i formen, kan jeg ikke konkludere på, men jeg tør godt prøve lignende forløb igen.

Bibliografi

Bengtsson, M. (2009). Argumentation. I V. &. Boelt (Red.), Mundtlighed-teori og praksis. Århus: KvaN.

Boelt, V. (1998). Har du noget på hjerte? Om mundtlighedens pædagogik. I V. B. m.fl (Red.), Mundtlighed – en antologi. Århus: KvaN.

Brodersen, P. (2008). Progression. I P. m. Brodersen, & J. Holm (Red.), Effektiv undervisning – didaktiske nærbilleder fra klasserummet (1. udg 2. oplag udg.). Kbh: Nordisk Forlag A/S.

Carlsen, S. &. (2009). Mundtlighedens magi – retorikkens didaktk, filosofi og læringskultur (1. udg. 1. oplag udg.). Kbh: Handelshøjskolens Forlag.

Dysthe, O. (2005). Det flerstemmige Klasserum (1. udg., 3. oplag udg.). (I. H. Hansen, Ovs.) Århus, Danmark: Forlaget Klim.

Fibiger, J. (2010). Dannelse. I J. &. Asmussen (Red.), Mosaikker til danskstudiet – en grundbog (2. udgave. 1. oplag udg.). Århus: Forfatterne og Academica.

Haugsted, M. T. (2009). At gå fra sans og samling. I K. &. Fink-Jensen (Red.), Æstetiske lærerprocesser – i teori og praksis (1. udg. 1. oplag udg.). Værløse: Billesø & Baltzer.

Haugsted, M. T. (2004). Taletid – mundtlighed, kommunikaton og undervisning (1. udg 1. oplag udg.). Kbh: Alinea.

Steffensen, B. (2005). Når børn læser fiktion. Akademisk forlag.

Steffensen, B. (2010). Receptionsæstetik. I J. m. Fibiger (Red.), Litteraturens tilgange (2. udg. 2. oplag udg.). Århus: Academica.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s