Sprogbog

Et emne i dansk – fællesforløbet er at forstå og anvende fag-faglige ord og termer, altså en akademisering af det sprog vi som studerende bruger i vores arbejde med faget. Dertil opretter hver studerende en “Sprogbog” over de ord og begreber man støder på i materialesamlinger og bøger til faget hørende.

Jeg har så valgt at digitalisere den her på bloggen.

Sprogbogen er dermed også interaktiv så besøgende kan kommentere på den, komme med egne forundringsfelter og ordforklaringer.

Jeg håber således at den kan tjene til fælles inspiration og vidensdeling.

Anvendte kilder: Sproget.dk , ordnet.dk , egne notater fra undervisningen og til en vis grad wikipedia

Grammatik, et metasprog. Sprog om sproget. Sprog om sproget kan styrkes ved at arbejde strukturelt. I talesproget støtter vi os til gestik, øjenkontakt, betoninger, tryk og pauser. I en sætning er de grundlæggende led verbalet(udsagnsleddet) og subjektet(grundleddet) forbindelsen mellem verbal og subjekt kaldes neksus

Ord er ordnet i forhold til hinanden:

  • sideordnede (paratakse) underordnede (hypotakse)
  • Dog ikke i forholdet mellem verbet og subjektet. Denne forbindelse kaldes neksus.

 

Sprogbog i alfabetisk ordnet rækkefølge:

Adjektiviske ledsætninger: ikke selvstændige led. Adled til substantiver.

Adled: de underordnede ord. Hvis der er mange underordningsforhold er teksten hypotaktisk

Adverbielle ledsætninger: selvstændige led især om tid, årsag og betingelse.

Adverbier: biord

Aspekt: den synsvinkel ud fra hvilken handlingen betragtes

Asyndese: brug af overflødige komma i helsætninger

Deduktiv undervisning: tager udgangspunkt i læreren præsentation af stoffet

Deskriptiv: beskrivende

Dikotomi: særlig indbyrdes todeling af elementer, det vil sige, at intet kan tilhøre de to dele samtidig, men må tilhøre enten den ene eller den anden del. De delte elementer er ofte modsatrettet og kan således kaldes modsætninger, “rigtig – forkert”

Ellipse: afbrudte sætninger, noget der er underforstået.understøtter sommetider en indskudt sætning.

Fossileret: sproget forstener, udvikler sig ikke.

Genre: kultur-bestemte tekststrukturer, tekster af samme art, gør det muligt for læseren at genkende en tekst, som en bestemt form for tekst

Genrebegrebet: etablerer sammenhæng mellem tekstens makro(helhed) – og mikroniveau(mindre dele), binder tekstens overordnede og underordnede niveauer sammen til en funktionel helhed.

Hypotagme: underordnet ledhænger sammen i de strukturer der udgør sprogets syntaks.

Idiomer: faste udtryk

Induktiv undervisning: tager udgangspunkt i elevens egne konklusioner

Interrogativ: spørgende pronemen

Kernen: det overordnede ord.

Kognitiv: hvordan vi strukturerer  ved hjælp af tænkning, antagelser og evaluering

Kohæsion: Sammenhæng, kombination med ordenes morfologi (bøjning).

Komparativ: sammenlignende

Konjunktionalfelt: koblingsfelt (og, eller, men) det binder sætninger sammen.

Logografi: tegn for ord i skriftsproget.

Lærerens kontrastive beredskab: lærerens viden om de sprogkulturer/de sproglige miljøer eleverne repræsenterer

Morfologi: læren om ordets opdeling. rodmorfemer, bøjningsmorfemer, osv.

Neksus: det forhold der eksisterer mellem et subjekt og dets verballed. I sætningen ‘Hunden bider’ er forholdet mellem ‘Hunden’ og ‘bider’  en neksus

Normativ: en fordring om, hvordan noget bør være.

Ortografi: stavning

Paratagme: sideordnet led. Hvis sideordning er dominerende i teksten er teksten parataktisk.

Proformer: står i stedet for, f.eks. ’han’ og ’der’

Præsens participier: Bøjningsform af verbet (nutids tillægsform): Lang tillægsmåde af verbet, der tilføjes ..ende..f.eks. gående, leende, løbende

Præskriptiv: foreskrivende

Polysendese: gentagelser “også (..) også (..) også”…surround-ord.! Ses f.eks.hvis ikke eleven har lært at sætte punktum

Semiotik: læren om tegn, her sprogspecifikke tegn, de forskellige alfabeter har egne semiotik. Arabisk er kendetegnet ved at være syllabisk – stavelsesskriftsprog.

Substantiviske ledsætninger: Selvstændige led.

Superlativ: overdrevet

Syntagmer: Grupper af ord, sætningsled

Syntaks: sammenstilling, Sætningsled er enkeltord, rækker af ord og hele ledsætninger der hænger sammen i de strukturer der udgør sprogets syntaks. Syntaks kan altså defineres som de regler der gælder for ordenes indbyrdes placering i kombination med ordenes morfologi (bøjning).

Transfer: at tage noget af modersmålet med ind i intersproget

Variabilitet: at eleven er ved at blive bevidst om en given struktur, et udviklingstræk, nogen gang er systematikken korrekt, nogen gange ikke

Verbalsubstantiv: indeholder en skjult sætning (Mishandling) altså en skjult neksus


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s