En kollision af fornemmelser…!

Posted: december 31, 2011 in Uncategorized

Eller gode ideer trives bedst i “sammenstød”…

Med inspiration fra en anden blogger, Line Engel Poulsen,  vil jeg tillade mig at bringe noget til debat. Here goes: Er dagens folkeskole, systemisk betragtet, gearet til fremtidens udfordringer, set ud fra et lærings – og dannelsemæssigt perspektiv. Vel at mærke,  hvis vi forestiller os, bare forestiller os, at vi kobler de tanker om kreativitet der ses i tidligere indlæg her på siden, til Steve Johnsons POW vedr. The chance favors the connected mind?

Check lige dette formidable Steve Johnson indlæg. Se det i sammenhæng med de tidligere om kreativitet….Hmmm…?

Reklamer

Den kreative kæphest..!

Posted: december 28, 2011 in Uncategorized

I forlængelse af nedenstående indlæg, vil jeg tillade mig at anspore til en vis portion civil ulydighed. Med direkte paralleller til et af forrige århundredes største musiske højdepunkter,  Pink Floyd´s “The Wall”, kan jeg anbefale at se dette korte klip fra Phineas and Ferb….og ja, det er fra Disney Channel… fra U.S.A…dem der gav os den røde julemand…alligevel lidt meget små-genialt.

Så kan man jo se om man som lærer, tør stå ved at man er en “Boss-man”…! Gør det, og jeg lover dig kamp til stregen….! Endda en kreativ en af slagsen..!

Godt nytår

Næste år…så…!

Posted: december 23, 2011 in Uncategorized

Næste år, så er jeg uddannet lærer. I virkeligheden skal jeg først nu til at lære…i virkeligheden. Jeg skal til at indgå i det danske skolesystem, der, ud over mange andre glimrende ting, er kendetegnet ved at vi ønsker vore elever bliver kreative, kompetente og innovative “livsburgere”, sådan lidt filosofisk udtrykt. Kreativiteten har dog med tiden fået lidt vel trange kår, i denne af os voksne definerede konkurrenceforordnede virkelighed der er eleverne/børnene forundt at tage ophold i 6 – 7 timer dagligt i minimum 9 -10 år.

Ikke dermed sagt at de små poder ikke får lov til at være “kreative” i skolen, når blot det foregår efter og indenfor de rammer vi nu sætter. Sådan er det bare, vi ved jo bedst..ikke?

Se, en tanke om hvad kreativitet består i kan jo give grundlag for mangen god diskussion, os voksne imellem.

Jeg kan huske fra egen skoletid at en opgave var….“løst lidt vel kreativt”… Jeg havde måske …“luret lidt vel meget af hos sidemanden?”.

Jeg oplever såmænd samme tilgang i nutiden, på andre planer, men med samme fy-fy betydning af kreativitet. Og det brøs jeg mig egentligt ikke om. Bevares, der er da folk der betoner kreativitet som positivt, hvis altså det kan tjene et godt formål, fremgang, vækst eller hvad nu end der er spinsukker-busswords.

Men næste år, altså…da vil jeg forsøge, og jeg vil i dén grad forsøge at lykkes med projektet, at lade mine kommende elever være kreative. Ægte kreative.

Sir Ken Robinson, har et par bud på hvad skolen idag egentligt gør ved børns kreativitet. Og ikke mindst hvorfor…

Jeg bøjer mig i støvet. Manden er genial…

Skyen kommer!

Posted: november 4, 2011 in Uncategorized

Måske er jeg på vej til at blive lærer i cyberspace?
I alt fald byder teknologien på mange muligheder i lærerlivet anno 2011. Nu kan vi “cloude” os til tingene. Brilliant…” Skal vi så være Fjernlærer?

Af og til, støder man på det jeg vælger at kalde uddannelsessnobberi. Et snobberi der kommer til udtryk når f.eks. pædagogmedhjælpere ikke skal deltage i pædagogiske rådsmøder på de dagsinstitutioner, hvorpå de er ansat. Et snobberi der kommer til udtryk når sygeplejesker stædigt fastholder at de alene, skal kunne stå for medicineringen på sygestuen, på trods af at SOSU-assistenten har gennemgået tilsvarende kompetencegivende uddannelseforløb omkring medicinering. Et snobberi der kommer til udtryk, når den erfarne og kompetente køkkenleder på kommunens storkøkken, ikke kan tage en kandidatgrad fordi hun ikke har en bachelor i human ernæring. Med andre ord, et snobberi der gør at man uvilkårligt kommer til at tænke på en af Storm P’s fluer:

“Du, hva’ er en akademiker?”

“Det er, når man har læst sig til det, vi andre ved.”

Det ligger vel lidt i hele dogmatikken, at det ikke er hverken den enkelte professionsbachelor, eller professionen som sådan, der indeholder snobberiet. Det ligger vel egentligt i “hævdelsen af mere-værd-fordi-sådan-er-det-bare”.

Holberg gjorde mange værker om præcist det forhold at nogen mener at vide mere end andre, og derfor er mere værdifulde. Et kendetegn for Holberg er den stille latter over slige irrationelle tankemåder. Holberg gjorde gerne grin med de bedrevidende, der kunne finde på at skrive et 400 siders værk om, hvor mange engle der kunne sidde på spidsen af en nål. Magen til dårskab…!

Således indledt, fremmes nu mit synspunkt således: At være, eller ikke at være …lærer, hvad er det?

Er det først når vi alle er blevet bachelorer, vi opnår en lærerstand der er opgaven værdig? Eller er det muligt, bare en lille smule muligt, at opgaveværdigheden ikke kommer af hverken kandidatgrad, eksamenskarakterer eller bacheloropgaver?

Mit synspunkt underbygges af Fernando Savater, professor i filosofi, i bogen “Mod til at opdrage” (1. udg. 1. opl. 1998, Forlaget Forum A/S Kbh). Tillad mig at citere flg s27: At være menneske indebærer en forpligtigelse til at udbrede allerede erhvervede kundskaber til alle medlemmer af fællesskabet og til at undervise nytilkomne medlemmer i alt det, de bør vide for at opnå socialt værd. At undervise betyder altid at undervise den, som ikke ved noget. Den der ikke er indstillet på at registrere, konstatere eller beklage uvidenhed, kan ikke være lærer, uanset hvor meget han end selv ved. I undervisningen er der en dialektik mellem den, der har viden, og den, som er uvidende. Dette er et væsentligt synspunkt (…).

Undervisningsprocessen kan være uformel, det vil sige at undervisningen varetages af forældrene eller en anden voksen, der er indstillet på at formidle kundskaber. Eller den kan være formel, det vil sige at undervisningen varetages af en person eller grupper af personer, som af samfundet er udvalgt til dette hverv. 

Og så kommer vi til det jeg finder centralt i spørgsmålet om opgaveværdighed: Den første kvalifikation, der kan kræves af enhver, der påtager sig at undervise, er, at man har levet! Erfaring og dygtighed er altid “en grad”.

Jean Rostand definerer kultur som “det der gives videre fra et menneske til et andet”. I denne optik er opdragelse og undervisning en opøvelse i humanitet, hvor denne ellers kun består som mulighed. Som lærer er man altså kulturbærer i humanitet…Giver det en kandidatgrad? Nej vel…I heldigste fald kan du som lærer opleve at se lyste tændes i podernes opvakte øjne … med mellemrum. Og det er såmænd det hele værd.

Videre frem kaster Savater lys over det essentielle i at betragte livet med menneskers øjne. Altså at undervisningens første formål består i at gøre os bevidste om vore medmenneskers virkelighed, at tilkende dem mentale evner, hvilket er forudsætningen for kvaliteten af vore egne, at vi betragter dem som subjekter, ikke objekter, som hovedpersoner i deres liv ikke som statister i vores.

Og at evne dette, sammen med rigtig, rigtig meget andet, kommer ikke alene af hverken kandidatgrad, eksamenskarakterer eller bacheloropgaver. Der skal meget mere til….

AK ja….nogle fyre ER bare ikke de smarteste skeer i havnen.

Det Amerikanske Efterår

Posted: oktober 8, 2011 in Uncategorized

Somme tider er det bare noget der giver så meget mere mening at lade okkupere ens tid end trælsomt arbejde, endeløse TV-debatter, indholdsløse reality-shows, kedelig pizza, mavesure middeldanskere i køen i den nye helligdom (Bilka), dårlig skrevet litteratur i rå mængder, fuldemandssnak udenfor værtshuset og stjerneskud der glimter i deres eget fravær…..

Somme tider er der bare så meget mere på spil….Det Amerikanske Efterår

Af og til må man erkende at man bare ikke har den bedste dag. Det er der mange eksempler på, og her kan du se hvad der sker når dygtige folk har klumret i det med at Udstoppede dyr

Ak ja. Gode gamle hæderkronede DSB…oversat Danske Stats Baner….som forstået at det er den danske stats baner, altså vores alle sammens, er igen igen i stormvejr. Nu gælder det om at få vasket godt mudder-snavsede politikerhænder, og få givet nogen andre skylden…hurtigt og til tiden.

Hvad er det så egentligt lige der er sket med DSB de seneste år? Et meget kvalificeret og fakta-underbygget bud kan ses her i denne artikel

Nu er det tid til en lille lytter. En lytter på hvem vi er, hvad der definere os og hvad vores udfordring består i. Og ikke mindst en lytter på en interessant problemstilling, fyldt af paradokser og konformer.
Er vi, den krævende middelklasse en uddøende race?

Lyt til denne interessante udsendelse Podcast om #Den krævende klasse\