Posts Tagged ‘elev’

Se, dét kan jeg relatere til..!

Posted: februar 24, 2012 in Uncategorized
Tags:

Hvad gør forskellen på at lykkes med lærergerningen…og at “ikke lykkes”? 

Dette spørgsmål har gennem tiderne floreret, både i tidernes medier, blandt Communi Populus, i hjernebarken på omskiftelige politiske landskabers beboere, og i særdeleshed dem der måtte vælge lærergerningen, som vejen til livets opretholdelse og berigelse. Og der er gennem disse tider, kommet mere eller mindre brugbare svar herpå.

Senest er det dæmret for mange, hvad flere har vidst længe, at vejen til en vis succes, ligger gemt i det der kaldes RELATIONERNE. Relationerne mellem læreren, ofte læreren, og den lærende, ofte eleven. “Ofte” fordi læring jo går begge veje…ikke?

Det er der i sig selv ikke noget ny i. Sandheder har det med at bekræfte sig selv, i sig selv, i sig selv.

Mette Pless, der er tilknyttet Center for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, omtaler i denne artikel et amerikansk forsøg der efter et års coaching med fokus på at optimere det sociale samspil i mellem læreren og eleven, viste at den gennemsnitlige elev havde forbedret sig fra en score på 50 procent til en score på 59 procent i en test, der målte deres færdigheder i faget.

»Det er ikke noget, der kommer bag på mig. Lærerens engagement har stor betydning for elevernes læring, for eksempel hvis de er i stand til at gøre det fagligt relevant for elevernes liv – også ud over skolen,«

Som lærerstuderende her på VIAUC – Nr. Nissum lærerseminarium og Hf, har vi sandelig også forsket lidt i relationskompetencer. Godt nok i mindre målestok, godt nok ikke i alle fag, godt nok ikke over et langt tidsforløb. Men til gengæld efter alle forskningsmæssige retningslinier, spidsfindigheder og finurligheder.

Og ikke mindst, det som vi tror på, også kan være en vej til ny viden – direkte kontakt til forskningens genstandsfelt. Genstandsfeltet for vores undersøgelse har været dysleksi, og de fantastiske mennesker der måtte være besværet heraf.

En opgave for os har været at begrænse os i vores tilgang til selve emnet. Det interessante ved  at beskæftige sig med feltet dysleksi,  har for os været at afdække, hvorvidt denne gruppe skal mødes med specielle eller anderledes tiltag i skolen end normallæsende elever. Vi har i opgaven derfor ikke beskæftiget os med, hvilken form for læsevanskelighed informanten besidder. Det har altså ikke været den specifikke definition, dennes årsag og indsatsen heroverfor, vi har fokuseret på i interview, men i langt højere grad at få belyst, hvad der rører sig i og omkring dyslektikeren.

Vel vidende at dette område er sværere at afgrænse og rubricere har øvelsen for os bestået i  at være meget konkrete og fokusere skarpt på, hvad vores primære interessefelter måtte være.

Metodeafsnit

Vi har derfor brugt en del tid på at få indkredset disse til følgende tre fokusfelter for undersøgelsen:

  • Hvilke årsagssammenhænge kan der findes i motivationsfaktorerne.
  • Hvordan opleves det at være dyslektiker i et resultatorienteret samfund.
  • Hvilken rolle spiller ressourcepersonerne .

Disse fokusfelter er afledt af fælles forskningsspørgsmål, udarbejdet på liniefaget dansk, efterår 2011.

Vi har foretaget et retrospektivt interview, inspireret af Strauss og Corbins “Open codings” model (Interview i praksis, 2010). Vi har valgt at se interviewet som helhed med nedslag på interessepunkter i forhold til ovenstående tre fokusfelter.

Uanset hvor fokuserede vi har været på de nævnte ovenstående felter, er der, heldigvis, fremkommet nye aspekter relaterende til det at være dyslektiker.

Til gengæld er de hypoteser vi opstillede inden interviewet, blevet bekræftet gennem den efterfølgende analyse, så vi er nok ikke helt galt på den i vores forståelse af dyslektikere og deres udfordringer.

Analyse

I analysefasen har vi fokuseret på at uddrage betydningen af de givne svar fra interviewet. Denne fremgår kursiveret  i sin rene form i det nedenstående.

  • Informanten beskriver at accept og anerkendelse har haft stor positiv betydning for hendes viljestyrke og motivation. 
  • Informanten beskriver at klare delmål, afstemt efter individuelt niveau, ville være en klar fordel for hende som dyslektiker.
  • Informanten betoner vigtigheden af at blive mødt af en lærer der er inkluderende og afstemmer  egen tilgang til eleven korrekt, altså møde eleven åbent, ærligt og empatisk.
  • Informanten tilkendegiver at kompetencer opnået udenfor undervisning, og som vel at mærke anerkendes og respekteres i skoleregi, er med til at styrke selvtilliden.
  • Det at informanten har oplevet at være anderledes, har givet en følelse af at være ekskluderet fra normgruppen. Informanten tilkendegiver at denne har oplevet at være flov over egen mangelfuldhed og at det i visse henseender var pinligt at være anderledes.
  • Informanten tilkendegiver at der ikke kendes andre dyslektikere i familien. Informanten forventer at igangsætte mellemlang videregående uddannelse, hvilket følger moderens professions-historik.
  • Informanten tilkendegiver at støtte er tilgængelig og umiddelbar, hvis miljøet er kendetegnet ved inklusion, anderkendelse og accept af dysleksi.

Resultat

Designet og spørgeteknikken i denne undersøgelse har været tilpas præcist til at vi kan fæste lid til analysen og dennes pointer.  I analysen viser der sig et samstemmende billede af at motivationsfaktorer som det at opleve inklusion, at blive anderkendt og accepteret, samt at møde niveauafstemte mål og kompetente ressource personer, spiller en væsentlig rolle for dyslektikerens evner til at lykkes med projekt “Liv” i et resultatorienteret samfund.

Vi mener derfor at resultatet er præget af relativ høj reliabilitet såvel som validitet.

Konklusion

Den metodiske og semistrukturerede fremgangsmåde i dette pilotprojekt, har vist sig særdeles nyttig for at få afdækket de oprindelige hypotesers påstande. Undersøgelsen påviser at man med meget få tilpasninger kan tage hånd om problematikkerne omkring dysleksi. De største landvindinger vil kunne opnås gennem at styrke relationerne i klassen, inklusion i undervisningen, samt anderkendelse af individets kompetencer. Dette er årsagssammenhænge der bygger bro til motivation.

Vel vidende at en læreres dagligdag er præget af det senmoderne hyperkomplekse samfund, høj stressfaktor og mange krav, mener vi at håndteringen af de nævnte årsagssammenhænge implicit ligger i professionsforståelsen anno 2011. Det kan så undre os at man til stadighed ser eksempler på elever der, på trods af dette, falder igennem og ikke opnår tilstrækkelig sprogforståelse, knytter oplevelsen af at gå i skole til noget negativt og ikke oplever at kunne mestre de strategier der skal få dem videre i uddannelsessystemet.

Og dog; det der umiddelbart kan virke som en let og overkommelig opgave for en lærer i spændingsfeltet mellem undervisningens hyperkompleksitet og realiteterne, ønskerne og begrænsningerne, egne kompetencer sat overfor en målsætning som kan syntes uendeligt svært at nå, er netop… hyperkomplekst.

At skulle støtte en dyslektiker forudsætter at der gøres indsats på flere felter, den må så at sige gå på flere ben.

En ting er at kende vejen, en anden ting er at gå den. Du, som lærer, skal tage det første skridt..!

Bibliografi

(2010). I M. Laurberg (Red.), Interview i praksis (1. udg, 1. oplag udg., s. 162). København: Hans Reitzels forlag.