Whatever comes to mind..or passes through

Denne underside er en proces. Uden ende. Uden egentlig afrunding. Uden mål men med med. Get the point?

Derfor vil selve strukturen være opbygget som et løbende “forundringspapir”. Hvis man kan kalde en webside for papir!

Meget interessant. Faldt over dette :
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/12/11/070129.htm

Vækker til eftertanke når man lige har læst Ziehe “Ny ungdom – og usædvanlige læreprocesser” s49 øverst: “Det er følgerne af forventningerne til en selv, der er blevet et problem, problemet er ikke som tidligere følgerne af afsavnet på tauberede driftsimpulser. Det, som står i centrum for lidelsen, er ikke så meget, at man ikke =må=, det er snarere det, =man ikke når=.

Hvad er det lige de siger..?

Sproglige finurligheder eller hvad nogen vil betegne som decideret vrøvl, kan jeg med min interesse for sprog og retorik ikke undgå at blive benovet over når jeg hører eller ser noget tilpas skævt.

Hvad med denne her:

Her til aften sad jeg i efterskolens store gymnastik hal og oplevede elevernes forårsopvisning. Det er i sig selv en ganske fornøjelig oplevelse. De unge mennsker gør hver især en kæmpe indsats. So far, so good

En kvinde ved min side var det meste af tiden voldsomt optaget af at føre samtale med hendes til lejligheden afstøvede moderlige ophav. Et bredt, og temmelig højt jydsk tungemål, udgjorde derfor lydtapetet i mit højre øre. “A, Æ, dæn hus dæn ska snåer blyw gjorn færdig”. Al stemmeføring er som nævnt flere Db over normal standard for samtale og tilmed præget af at fruen har udpræget tendens til tobakshoste med ru og raspende stemme til følge.

Jeg fryder mig over at dialekterne er med til at nuancere det danske sprog. Så kan vi altid diskutere hvor grammatisk korrekt disse forskellige dialekter måtte være.

Næh men så kommer det. Ordet jeg husker fra min barndom og ikke har hørt længe. Alt for længe. “Han æ da en sludderchatol i hele æ ti å så ijæn”

Hvor er det et smukt ord.! Altså “han” er her blevet et inventar i indretningen. Med skuffer og måske endda en låge der kan bruges som praktisk stille-fra plads eller skriveplade. Måske har han smukke udskæringer og snoninger?. Måske er han af rosentræ?. Og sådan et møbel har det med at gå i arv i familien hvis ellers det er af en ordentlig kvalitet, ja visse steder kan de endda bortauktioneres, såfremt riget fattes penge.

Men er det så i skufferne at sludderet huserer? Ja det er det nu nok. Men sludder, hvad er det? Som jeg forstår det kan det være at han ikke helt kan få formuleret sit budskab klart til fruen i en given situation, her åbentbart “i hele æ ti”. I ordnet.dk kan man, blandt andre, finde nærværende definition på ordet sludder:”jævn (uhøjtidelig), dagligdags, munter, hyggelig, fortrolig (sam)tale; passiar” . Og straks giver det hele jo mening. Der er jo kohæsion med ovenstående antikvarisk inventar, og det sludder der måtte finde på at slippe ud af de smukt udskårne skuffer. Jeg tillægger det en vis positiv betydning eftersom jeg ud af øjenkrogen, ser fruen smile et for mig varmt smil medens hun udbreder sig om sit chatols fortrinlige egenskaber.

Se det er vel ikke så ringe endda, eller?

Den intellektuelle helhed?

Ofte får jeg en opfattelse af at den stigende teknokratisering, akademisering og intellektualisering, nogen kalder denne udvikling en DJØF-fisering, alene tjener til formål at fordunkle de egentlige intentioner i en given kontekst. Lidt ligesom da kun de lærte få, ofte kirkens mænd, havde adgang til “sandheden” gennem latinsk skrift og læsning.

Min tese, holdning, eller advarsel til de der berømmer denne udvikling kan udtrykkes som følger:

Spejlblank som et rungende hul i jorden, bevæger de intellektualiserede sig gennem deres tankers prangende port af fugtig spånplade, for dog blot endnu engang gå glip af forståelsen for helheden.

Og ja, det vil jeg godt citeres for!

En ambivalent følelse af utilstrækkelighed.

Er vist den bedste beskrivelse af min mentale tilstand efter eksamineringen i Almen Didaktik d.d. 9. juni 2011. 25 min. mundtlig eksamen med udgangspunkt i 5 siders problemstillingsopgave. Traf vel blot de forkerte valg i dispositionen så fokus ikke blev fastholdt. Dårlig fornemmelse rodfæstede sig og resulterede i en performance der absolut ikke ønske gentaget. Absolut ikke tilfreds med egen indsats. Heldigvis talte den skriftlige opgave med i bedømmelsen, så 7 tallet er i hus. Alene et spørgsmål om ikke at levere den rette var på rette tid og sted.

Vel egentligt den mundtlige eksamensform største fejl..?

Skal det være sådan?

Fakta: 20% af verdens befolkning profiterer af 80 % af verdens råstoffer… Tal om magtens sande ansigt… !

Blot en tanke…!

Chomsky: it doesn’t whatter what education covers, it matters what students DIScover on their own

Jamen, er det ikke…?

Hvad er det ikke? Det er ikke det samme, som hvis det havde være anderledes. Og hvad er det, at være anderledes? Tjahhh….dét kan der sikkert skrives og menes en masse om. Jeg har i alt fald lige læst et par fagbøger om det at være anderledes.  Bl.a.“Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning” (Elvén, Bo Hjelskov). Hvorfor dog det? Fordi jeg p.t. er ansat i specialområdet og fordi jeg om små 14 dage skal være 1/1 lærer for en livlig 12 årig knægt med blandingsdiagnose. SÅ jeg forsøger at læse lidt op på specialpædagogikken. Og så oplevede jeg det der forunderlige, at jeg faktisk syntes det var interessant læsning. UHA….jeg må være fagnørd…HJÆLP MIG….!

Kommentarer
  1. Stinne Appel siger:

    Det er derfor sprog er så helt utrolig fedt at beskæftige sig med. Alle ord har en grundbetydning, men alt afhængig af vort ophav associerer vi dem med noget forskelligt, og når vi så begynder at gå lidt i dybden med de konkrete kontekster i hvilke ordene bruges, så kan man ende med at føle et lidt nærmere kendskab til folk. Det er en adgangsbillet til at se en lille smule af det der foregår på indersiden af hovedet af andre mennesker, og for mig at se nok også den der afslører mest. Det siger så utrolig meget om folk, hvis man ved, hvad de fylder deres “tomme pladser” ud med 🙂
    Og apropos det her med at tage møblers navne ind og anvende om mennesker, så kan jeg da krydre med, at det i min barndom ansås for værende ret ufedt at hedde Skuffedarius… Mener det var min fætter der tog det i brug som skældsord simpelt hen fordi, at ordlyden gav ham nogle mentale billeder, der gjorde det mindre fedt at hedde Skuffedarius 🙂

  2. Fra en drøftelse på FB om læreruddannelsens placering: Jeg (Hilmar) mener selv, at uddannelsen ville blive styrket, hvis vi rykkede den anden vej. Altså ud på skolerne. Store dele af den viden lærere gør brug af tilegnes bedst i praksiskonteksten. Den løsning kan man selvfølgelig også lave, selvom dele af uddannelsen foregår på et universitet, men jeg frygter at uddannelsen vil blive præget af et akademisk videnssyn mere end godt er. Jeg har set en akademiker på et dansegulv, og det går med en vis overbærenhed, men den får man altså ikke alltid i en 7.klasse, der skal lære noget om atomets opbygning.

    • Frans Bach siger:

      Hmmm…. Jeg deler givetvis din opfattelse, Hilmar. Min egen erfaring gennem såvel politiske organisationer, store danske eksportvirksomheder og fagbevægelsen, er at et er teori…et andet er praksis.
      Ved en yderligere teknokrat – og akademisering af en relationsprofession, fjernes det praksisnære. Ganskevist øges ofte den teoretiske viden på et givet felt, men dette sker alt for ofte på bekostning af kontakt og forståelse af og ikke mindst i virkeligheden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s